Hvordan er dit hjem varmet op?

Hvis jorden skal bestå i fremtiden, skal der gøres noget. Vi skal tænke mere over hvordan vi forbruger, og ikke mindst hvad vi forbruger. Der skal fældes færre træer, der skal spises mindre oksekød, der skal bruges mindre strøm, vi skal væk fra fossile brændstoffer og alle de ting vi har hørt så meget om de sidste mange år. De helt store fordringer skal komme fra toppen, og det er love, regler, afgifter fra regeringerne verden over sammen med de største firmaer, der skal danne front. Men vi skal også gøre noget som samfundsbevidste borgere. Selvom den enkelte husstand måske ikke betyder meget i det helt store klimaspørgsmål, så er der det udtryk der hedder: Mange bække små.

Selvom man som enkelt person ikke kan ændre verden, så kan man alligevel være med til at gøre en forskel. Her kan vi kigge på nogle af de ting der lige er er blevet nævnt. Som om vi spiser meget mere rødt kød, end vi burde. Sætter vi os ofte ind i bilen, selvom vi burde gå eller cykle. Slukker vi lyset, når vi forlader et lokale. En anden ting der kan have en stor betydning, er hvordan vi opvarmer vores hjem.

Bor du i et byområde giver det nok sig selv, da det ofte er naturgas, fjernvarme eller lignende. Er man længere ude på landet er forskellene større. Der er stadig omkring 200.000 hjem der er opvarmet med oliefyr ligesom der er mange der har pillefyr og lignende. Det kan være en rigtig god ide at overveje en varmepumpe i stedet, da dette er langt mere miljøvenligt. Især i mindre huse er det en langt bedre og ikke mindst billigere måde at opvarme et hus.

Hvis vi alle tænker mere over hvordan vi hjælper miljøet, så KAN vi sammen gøre en forskel.

Tænk hvis vejen lavede strøm

Det er langt fra længere en hemmelighed, at vores jord er under et gevaldigt pres. Vi bruger meget mere end vi burde. Dette gælder stort set alting. Vi fanger for mange fisk, vi fælder for meget skov, og vi bruger for mange fossile brændstoffer. Der skal med andre ord ske noget med vores forbrug i fremtiden, hvis der også skal være et sted at leve om nogle hundrede år.

En af de ting der er stor udvikling i, og hvor der også sker en stor udvikling i den grønne omstilling, er måden hvorpå vi laver elektricitet og varme. En af de ting der vinder meget frem er solceller, da det er en meget ren måde at skabe energi på. Når det først er installeret, er der stort set ikke nogen renere form for energi. Vi kender det i stor stil fra facader, tage og større anlæg på marker og lignende. Fremtiden kommer dog med al sandsynlighed til at byde på endnu flere muligheder.

Som du kan se i videoen herunder fra asfalt producenten Colas, så findes der allerede muligheden for at lave veje der er solceller.  – Artiklen fortsætter efter videoen.

Det er meget sjældent at der holder en bil et sted på en vej, og dermed er vejene i op mod 90% af tiden modtagelig overfor at lave energi. På kun 20m2 vej kan der skabes strøm til til at forsyne en husstand og med de mange tusinde kilometer vej der findes, kunne landets behov hurtigt forsynes. Det ville naturligvis være en uoverskuelig stor investering, men det er en af den slags opfindelser, der skal være med til at redde jorden.

Der forskes ligeledes i måder, hvorpå elbiler kan bliver opladet direkte gennem vejen, når de kører, hvilket naturligvis vil gøre det meget mere tillokkende for mange at investere i en elbil. Tænk hvis man aldrig skulle tanke eller lade sin bil, men at den bare fik sin brændstof gennem vejen.

Fremtiden for klimaet ser sort ud, men der er lys forude. For hvor der er vilje, er der også en vej – og måske en der laver strøm i fremtiden.