Stor forskel er der på hvidevarer

En ting er at handle økologisk, når man står i frugt og grønt afdelingen, eller når du skal vælge hvilken mælk der skal ned i indkøbskurven. Dette er naturligvis det rigtige at gøre, men man kan gøre meget mere. Det kan være alt fra at bruge bilen mindre, og cykle lidt mere til at tænke over hvordan du vasker dit tøj eller dine gryder og pander.

Udover at der er stor forskel på hvor meget vores hvidevarer bruger i strøm osv, så er der også meget stor forskel på, hvor meget vand de bruger. De fleste er nok klar over, at rent vand er en ressource, som der er ikke er ubegrænset mængder af, og som med tiden kommer til at være et kæmpe problem, da vi ikke har nok. Hvad vi ser som det mest naturlige i verden, når vi tænder for vandhanen, er en nærmes utopisk luksus for mange mennesker i u-lande.

Tænk før du tænder

Noget af det vi bruger rigtig mange liter vand på, er på tøjvask. Typisk bruger en familie i gennemsnit mellem 15 og 20 liter vand pr. person i husstanden på tøjvask, hvilket naturligvis er mange mange tusinde liter vand på årsbasis. Nye vaskemaskiner bruger mindre vand og strøm, og det kan godt betale sig at investere i en, hvis man har en gammel stående. Forskellen på en energivenlig og en ikke energivenlig maskine, kan nemt være på mellem 20 og helt op til 40 liter vand pr vask – hvilket du kan gange ud med antallet af vaske på et år. Når du leder efter vaskemaskiner og andre hvidevarer skal du altid lede efter A+++, der er den bedste energiklasse. Handler du hos Skousen og lignende kan du altid sortere efter det, som du kan se på billedet her:

Selvom man måske ikke lige har planer om at investere i en ny vaskemaskine, er der også andre ting du kan gøre, for at spare på vandet.

Den helt åbenlyse ting er at sørge for at fylde vaskemaskinen, så du ikke lader vaskemaskinen køre, hvis den er kun er halvfyldt. Der er rigtig mange familier, der har en alt for stor vaskemaskine, der kun i få tilfælde bliver tømt. Når man har små børn, vasker man oftere, da der hele tiden er beskidt tøj. Her giver det mening, at have en maskine, der kan tage mange kilo.

I takt med at børnene bliver større, bliver behovet mindre, men det betyder ikke, at man skifter maskinen ud, og derfor kommer man ofte til at vaske selvom maskinen ikke er fuld.

En anden god måde at spare på (dog ikke vand) er ved at skrue lidt ned for varmen. Hvis man ser bort fra karklude, håndklæder og lignende, så kan stort set alt vaskes ved 30 eller 40 grader. Bakterier forsvinder ved 60 grader, så der er ingen grund til at vaske ved 90.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *